Music navn News

Go Go Berlin

Mere rock til Årsfesten!

Det alternative indie rock ensemble Go Go Berlin er efterhånden et velkendt navn herhjemme med et velfortjent renommé som et af de mest hårdtarbejdende og intense live acts på den dansk scene. Ikke nok med det, så har bandet skabt sig et solidt omdømme i udlandet gennem flere års ustoppelig turnéren i både Tyskland og Danmark samt det meste af Europa, USA, Indien og Kina. Men efter 4 hektiske år på farten følte bandet, at tiden var inde til trække sig tilbage for en stund, samle kræfter og begynde at fokusere på at lave musik igen. Så kvartetten besluttede at bruge det meste af 2016 og 2017 på at rejse ud i verden og skrive og indspille nye sange, som skulle definere en ny og opsigtsvækkende lyd på deres næste album. Med det nye album klar i kulissen, er Go Go Berlin klar til igen at stå i rampelyset og løfte sløret for deres nye lyd over for et live publikum. En mørkere, vildere og mere ”klubbet” version af Go Go Berlin.

Udover at håndplukke få kulturbærende festivaler til sommer samt spille det nye materiale eksklusivt for den danske og internationale musikindustri under SPOT 2018, så bliver det først rigtig alvor for Go Go Berlin når det er én til én på spillestederne til efteråret 2018. Til november har bandet nemlig valgt de første 9 steder som skal lægge scener til første del af deres Danmarks turné. Den anden del af turnéen foregår til marts 2019 umiddelbart før Go Go Berlin igen tager det lange træk udenfor Danmarks grænser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *