Årsfesten på RUC - KOPS
Music navn

KOPS

Elgen har længe glædet sig meget til at kunne løfte sløret for årets første artist!

Missede du hans legendariske optrædener på dette års Roskilde festival og Distortion, eller kan du bare ikke få nok af hans dansevenlige pop-hits med præg af en dyster undertone, så glæd dig til Årsfesten hvor KOPS indtager Thorsens Arena med hits som ”Salvation”, ”Takes 1 2 Know 1” og hans nyeste single ”Four Eyes”.

Bag den danske artist og producer KOPS, gemmer sig den 21-årige Oskar Kops Kronback, som gennem de seneste år støt har opbygget sin fanskare med sin musikalske signatur, hvor et væld af genre og virkemidler bobler sammen og bæres frem af smægtende omkvæd og pophooks.

KOPS seneste single ”Four Eyes” følger op på tidligere hits som ”Salvation” fra 2018, der blev P3s Uundgåelige og sidenhen er blevet streamet over 5 millioner gange på nationale såvel som internationale streamingtjenester.

Hør KOPS nyeste single ”Four Eyes” her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *