Historie

Årsfestens historie


Hvis Årsfesten på RUC var skrevet ned i historiebøgerne, ville fortællingerne nok lyde noget a la:

”Marken var blevet forvandlet til en sump med al den regn, men det holdte ikke RUC’erne tilbage for at feste løs – tværtimod. Madbilletten var købt, og de intime husfester og det store telt på plænen rummede høj musik, danseglade mennesker og et passende antal øl”

”Årsfestens rod er urokkelig: den indledes med indbudte gæster, et tog futter ind med festglade mennesker, husfesterne og teltene ter sig som et gilde, det frivillige engagementet fra de studerende er højt og der vil nok altid være udfordringerne ved hjemturen…”

”Det var en syret årsfest!”

De første sider om Årsfesten skrives fra året 1976: RUC skulle have et mere normalt udseende i forhold til de andre danske universiteter, og derfor tog Årsfesten sine første skridt dette år. Rektor afholdt en officiel ceremoni, hvorefter de enkelte huse indbød til fest.

I de sidste år af 1970’erne var Årsfesten et stort telt med musik. Gæsterne kunne købe lidt mad, mens de enkelte huse spillede op til fest. I disse år var vejret ikke noget man kunne fejre, så derfor blev Årsfesten rykket fra efteråret til foråret:

I året 78 var det et skrækkeligt vejr, for marken som RUC bredte sig over var blevet en sump. Køreplader og savnsmuld til at lægge ud var jo noget som først kom senere. Jeg husker at have fået fortalt, at den ene guldsko der tilhørte en kvinde som var embedsmand fra undervisningsministeriet, sad simpelthen fast ude i sumpen. Den daværende universitetsdirektør som tog sig af hende, blev nødt til at gå ud efter hendes sko – det grinte vi over. Men selvom vejret var frygteligt, holdt husfesterne og rektors officielle fest i det store telt humøret højt. (Henrik Thorsen)

Årsfesten ændrede en smule udseende i start 80’erne. Det var i disse år, at du kunne opleve revy om aftenen. På denne scene stod både ansatte og studerende, som underholdt med sketchs og monologer om aktuelle emner:

 Ved en af de mange revyer skulle jeg spille den lettere excentriske Bertel Haarder – der er mere styr på ham i disse dage. Scenen blev indledt med, at Bertel havde fået navnet ”Bertelman” og skulle ringe fra sin bat-telefon til RUC, og han råbte i røret: ”Nu skal I se at få ryddet op og rettet ind”. Det var morsomt! (Henrik Thorsen)

Samtidig med at Årsfesten blev rykket tilbage til september i midt 80’erne, fik den også en mere tydelig koordinator i ’84: Henrik Thorsen. En del af ansvaret, som havde ligget hos økonomiafdelingen, blev overdraget til ham, med en mindre konto til musik, og festen blev planlagt sammen med nogle studerende, siddende i et lille kontor i den velkendte rundkreds på RUC.

Når vi bladrer videre til årene 1989-90 skulle en temafest til minde om selveste John Mogensen vise sig at blive en sådan succes, at den måtte gentages:

Efter at et hus holdt en John Mogensen fest i ’89, gik jeg op til Henrik Toft som var daværende rektor, og spurgte om vi på RUC ikke skulle inspirere os af det fællestema. For Mogensen festen var brygget på et stort engagement fra studerende og det var en fest med succes. (Henrik Thorsen)

Det blev de to herre enige om var en god ide, og det kan anledning til at den officielle del af årsfesten i ’90 fik John Mogensen som tema.

På de mange sider om 90’erne kan vi læse os til, at Årsfesten voksede sig større – både i arrangør- og deltagerantal. Det var nemlig i året ’90 at Kamarillaen kom til. Den frivillige studenterdrevne gruppe, var central for planlægningen og afviklingen af årsfesten, for de stod for de kreative indslag og hjalp Thorsen med at få tingene til at ske. Kamarillaen skulle vise sig at blive en vigtig drivkraft for Årsfesten, hvorfor vi i dag kender gruppen som den flok glade studerende, der gemmer sig bag det meget kreative navn, og arbejder frivilligt for at skabe en fed fest for alle RUC’s studerende, personale og venner (http://www.elgenkommer.dk/om-aarsfesten/kamarillaen/)

Samtidig kom der så mange flotte fyre og damer, at man begyndte at planlægge Årsfesten efter flere sikkerhedshensyn. I året ’97 bad den daværende rektor om mere sikkerhed til festen, hvilket betød at der blev holdt møder mellem arrangørerne og politiet, om hvordan festen skulle afholdes. Med disse møder blev det indført, at gæsterne fremover kunne møde orangevagter til festen, og det er derfor orangevagter er blevet en fast del af repertoiret, for at hjælpe til med at skabe en sikker fest.

Fire år tidligere rykkede den officielle del af årsfesten ind i bygning 00, fordi i år ’93 stod bygningen færdig, og det er denne fordeling mellem rektors officielle del af årsfesten med de indbudte gæster og den studenterdrevne årsfest på marken, som vi ligeledes kender til i dag.

Et helt nyt kapitel blev skrevet efter årtusindskiftet. Vi indleder det med året 2002, hvor Kamarillaen kunne tænde for radioen og igen høre flere radioværter annoncerede årsfesten som at den var en åben fest for alle, og man ville gå glip af årets flotteste og vildeste fest, hvis man ikke futtede med toget ud til Trekroner. I flere år kunne du tænde for radioen og lægge øre til disse annonceringer. Nu var Årsfesten blevet så populær, med dens større tilstrømning af gæster, at beredskabsstyrelsen blev bekymrede for gæsternes sikkerhed og kun ville godkende festen, hvis sikkerheden blev bedre. Denne bekymring var også tilstedeværende i Kamarillaen, og i 2003 indgik de i et samarbejde med det lokale politi om, at der skulle hegnes ind, blive bedre styr på indgangen og de farverige husfester fik lukketid kl. 23.00:

Vi kunne mærke at beredskabet var kritiske, og derfor fremlagde vi en plan for politiet i Roskilde. Det var en torsdag morgen kl. 0800, husker jeg. Planen blev godkendt, og selvom vi vidste mange ville sukke efter ’de gode gamle tider’, så var det for det bedste at årsfesten blev mere sikker. (Henrik Thorsen)

At husfesterne fik lukketid betød dog ikke mindre gilde for de studerende og ansatte. I stedet blev der sat flere telte op med ølsalg og musik, og en ny tradition tog endda sine første skridt: Basistelte. Navnet blev givet, fordi uddannelserne på RUC hed basisuddannelser, og ikke bacheloruddannelser som de gør i dag. Til at begynde var der tre basistelte: Nat, Hum og Sam. Senere blev traditionen krydret med ansøgninger, og der blev udlovet tre basistelte til de huse, som kom med de mest kreative og velovervejede temaer, som de kunne fylde et telt op med. For en kort periode vandrede der også en pokal rundt mellem de huse, som udtænkte det mest vellykkede tema. Monstro om denne pokal dukker frem fra sit skjulested på RUC?

Det nye kapital tegnede sig også i årsfestens logo. Flere studerende havde i mange år bemærket en elg i RUC’s korallogo. I året 2006, drejede Kamarillaen så RUC’s korallogo 90 ° mod venstre, og fik en elg som logo, der gav liv til devisen om at elgen kommer. Det kreative gen har vist altid ligget hos Kamarillaen, hvorfor de fra 2011 også har kommunikeret til hinanden, i løbet af ugen op til årsfesten, gennem en tysk landlinje. I travle situationer kunne et kam-medlem fra det område, hvor hands (de frivillige) tjekker ind, tage røret op og ringe til et andet kam-medlem som sad i mødelokalet, ved at trække op i telefonens håndtag. Note: de to rum må højst være 20 meter fra hinanden, for landlinjen er to fastnettelefoner som er forbundet til hinanden via en ledning.

På de sidste sider om hvordan årsfesten har udviklet sig, kan vi blandt andet læse os frem til at i 2013 blev basisteltene rykket fra græsplænen bag hus 14 til fodboldbanerne, og samme år blev deltagerlisten udvidet ved at vi kunne sige velkommen til de studerende fra Campus Roskilde ved University College Sjælland.

Gennem tiderne har årsfesten også udviklet sit ansigt udadtil. Når vi dykker ned i de seneste års arkiver kan vi spotte, at det grafiske udtryk i 2014 gik fra at være malet med pulserende neonfarver til de mere rolige farver som et trafiklys blinker: gul, grøn og rød.

plakat_WEB_FINAL

Årsfesten er blevet til et imponerende gilde og festfyrværkeri af en fest. Ambitionerne er hvert år høje fra Kamarillaens side, deres medstuderende er med til at skabe årsfesten: både som frivillige, til husfesterne og som flotte fyre samt damer efter de passerer indgangen med deres venner, og de ansatte er med til at fejre årets fest. Herlighederne fornyr sig hvert år, hvorfor vi i fremtiden vil kunne skrive flere linjer til de allerede nedskrevne linjer om Årsfesten på RUC.

Af Signe Rørup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *