VÆR MED

Du kan være med til at skabe den fedeste fest ved at melde dig ind som hand, bartender eller orangevagt.

Vi har brug for en masse seje Hands til at hjælpe os med at skabe årets lækreste fest.

Som Hand til Årsfesten hjælper du med at opbygge og dekorere Årsfesten fra bunden. Vi har derfor både brug for folk, som gerne vil være kreative og pynte op, og folk som gerne vil bygge scener og installationer og meget mere. Så hvis du synes, det vil være sjovt at være med til at skabe RUC’s største fest og møde en masse nye mennesker, så er det lige dig, vi søger!

Kom ned i Studenterhuset, hvor vi sidder i RUCbar fra mandag d. 11. september 2017, hvor der er åbent fra kl. 9-18, og resten af ugen op til Årsfesten (11.-15. september). Dog er der frokostpause midt på dagen.
Vi har også brug for hjælp søndag d. 18. september til oprydning.

Vi kvitterer for arbejdet med ølbilletter og muligvis en billet til den berygtede sjatfest, alt efter hvor mange timer, du lægger. Jo mere du hjælper, jo flere fordele udlover vi! Der vil også være mulighed for at melde sig til at spise sammen med de andre Hands og Kamarillaen til frokost og aftensmad.

Har du spørgsmål skriv til hand@elgenkommer.dk

Link til vores Facebookgruppe for Hands: https://www.facebook.com/groups/1466536166929076/?__mref=message_bubble

 

Du vil som bartender få masser af sjov til gengæld for din arbejdsindsats:

  • Før årsfesten inviteres du til en bartenderdag (dato følger), som bl.a. inkluderer briefering, sociale aktiviteter og fest om aftenen.
  • Du drikker gratis under årsfesten (dog skal du ikke drikke mere end du er i stand til at kunne regne og servere)
  • Du får forplejning i din pause
  • Du får udvidet dit netværk på tværs af studier og alder, idet du arbejder i teams i baren, og er I flere venner der melder jer, kan I få mulighed for at stå i baren sammen.
  • Som afslutning bliver du inviteret til den berygtede Sjatfest, hvor du drikker gratis og fester med andre frivillige der, ligesom dig, har lagt en god portion arbejde i årsfesten.

På selve aftenen vil dine arbejdsopgaver være:

  • Opsætning af bar, dvs. alkohol, pengekasse, sodavand, div. redskaber mm.
  • Servering af diverse drikkevarer mm. under festen
  • Nedpilning og oprydning af bar
  • Oprydning af det telt man har været i + en meter rundt om teltet (udenfor)
  • Alt i alt får du mulighed for at have masser af sjove og lærerige oplevelser, ved at hjælpe til denne ene aften!
  • Dette forudsat at du selvfølgelig tager dit frivillige arbejde seriøst og hjælper med at rydde op med et smil på læben. For at kunne deltage i sjatfesten er det påkrævet at man har ryddet op!

Praktiske informationer:

  • Bartendere møder kl. 18:30 og arbejder til rengøringen er færdig, ca. 2-3 timer efter baren lukker. Baren lukker senest kl. 05.00.
  • Barchefen møder tidligere, nærmere tid bliver specificeret via mail.

Er du en person der kan tage ansvar og samtidig skabe en fest, så meld dig som bartender 2017 nu, ved at gå ind på følgende link https://podio.com/webforms/18298409/1230034

Har du spørgsmål?

Skriv til bar@elgenkommer.dk

 

Er du interesseret i at hjælpe Årsfesten fredag d. 15. September 2017 og samtidig tjene nogle gode penge? Så er jobbet som orangevagt lige noget for dig!

Vi søger friske mænd og kvinder til at stå på vagt i tidsrummet 17.00 – 04.00 og 21.00 – 06.00. Jobbet går ud på, at du står vagt forskellige steder på RUC og holder opsyn. Forskellige andre opgaver kan opstå i løbet af aftenen. Vi forventer du er ædru og har lyst til at gøre Årsfesten til en sikker og sjov aften for dine medstuderende.


Vi søger personer som har overblik, kan tage initiativ og som er interesseret i at sikre omkring 8000 gæster en formidabel og sikker aften. Vi gør hvad vi kan for at opfylde ønsker om vagt partner, men tager forbehold for at omstændighederne kan gøre at det ikke er muligt. Vi søger så vidt som muligt at lave hold som består af en mand og en kvinde, og hvor én kan førstehjælp.

Slutteligt er det et krav at du skal kunne forstå og tale dansk. Der vil blive afholdt et infomøde onsdag d. 13. kl. 16.00, som er kvalificerende for jobbet som orangevagt (mere info følger). Dette møde er ikke lønnet, men obligatorisk for at du kan arbejde som orangevagt, da det blandt andet indeholder undervisning i scenesikkerhed og en grundig rundvisning på arealet. Lønnen bliver ca. 1.800 kr for den lange vagt og ca. 1.600 kr for den korte vagt – vel og mærke før skat.


Har du spørgsmål, så skriv til orangevagt@elgenkommer.dk

Ansøgning foregår gennem denne formel: Orangevagt Ansøgning

Er du interesseret i lyd og teknik, og kan du godt lide at arbejde med store arrangementer?
Så er det måske dig vi leder efter. Årsfesten søger 5 Stagehands til hjælp med opsætning og nedpilning af lydudstyr mellem koncerterne på vores to hovedscener.
Som Stagehand skal skal du være til at få fat på i løbet af hele aftenen, være omstillingsparat i tilfælde af programændringer, og klar på at tage fat. Herudover skal du være ædru.
Som Stagehand får du forplejning i løbet af aftenen, koncertpladser på første parket, samt adgang til den infamøse sjatfest, som afholdes to uger efter Årsfesten.
Skriv en ansøgning til musik@elgenkommer.dk, og fortælle os hvorfor du vil være med og evt. om tidligere erfaringen.
Har du erfaring med fotografi, har et godt kamera og kunne du tænke dig at tage nogle fede billeder et par timer på Årsfesten 2017? Så kvitterer vi med øl-billetter samt retten til at tage tre venner med til Årsfesten ganske gratis.

Arbejdet vil primært være et par timer i løbet af aftenen på én eller flere af følgende locations:

  • Sponsorfotovæg: Dit fokus er Sponsorvæggen ved indgangen. Det er den post der får suverænt mest opmærksomhed på Facebook af alle vores posts efter Årsfesten.
  • Stemningsbilleder rundt på Campus: Dit fokus er stemningsbilleder af publikum og events rundt på campus.
  • Koncert: Dit fokus er koncerter, kunstnere, og publikum i de to koncert telte samt kantinen.
  • Basis: Dit fokus er basisfesterne samt stemningsbilleder.

Skriv en mail til pr@elgenkommer.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv, samt hvor du godt kunne tænke dig at være fotograf.